ogs\u00e5 l\u00e6se<\/span>\nS\u00e5dan k\u00f8ber du Bitcoin<\/a> .<\/div>\nBlockchain-teknologi kan sammenlignes med virtuelle kasser, der giver folk mulighed for at gemme n\u00f8dvendig information. Oplysningerne bruges derefter til at registrere, spore og synligg\u00f8re information om alle transaktioner, der foretages digitalt. Det er en slags regnskabsbog.\n\nDe forskellige blokke i blokk\u00e6den er forbundet med hinanden takket v\u00e6re kryptografi. Dette er en praktisk teknik, der giver udviklere mulighed for at skjule information, de ikke \u00f8nsker, at andre skal have adgang til. Og kun f\u00e5 har adgang til n\u00f8glen.\nHistorien om blockchain-teknologi\nHistorien om blockchain-teknologi g\u00e5r flere \u00e5rtier tilbage. Den allerf\u00f8rste gang, denne teknologi blev n\u00e6vnt, var i 1982. Og da vi er i 2021 i skrivende stund, betyder det, at der er tale om en teknologi, der er n\u00e6sten 40 \u00e5r gammel.\n\nMen p\u00e5 trods af, at der var nogle, der begyndte at forske i det allerede i 1982, betyder det ikke, at det blev en naturlig del af branchen med det samme. Faktisk gik der hele 9 \u00e5r, f\u00f8r det skete. F\u00f8rst i 1991 kom forslaget om at bruge blockchain-teknologi.\n\nDer skulle dog g\u00e5 nogle \u00e5r endnu, f\u00f8r forslaget blev f\u00f8rt ud i livet. Dette skete f\u00f8rst i 2008, hvor Bitcoin blev lanceret<\/a> . Bitcoin er en kryptovaluta, som er kendt for de fleste, da dette er en af de mest popul\u00e6re kryptovalutaer, vi har i 2021.\n\nI 2021 kan brugen af blockchain-teknologi n\u00e6rmest betegnes som normal i forbindelse med udviklingen af kryptovaluta. Grunden til dette er, at langt de fleste kryptovalutaer, som vi har i dag, er bygget op netop af blog chain teknologi.\nS\u00e5dan fungerer blockchain-teknologi\nNu har vi bestemt, hvad en blockchain er, og hvad denne teknologi har v\u00e6ret igennem indtil i dag. Men hvordan fungerer denne teknologi egentlig nu?\nNye blokke genereres hele tiden\nDet siger sig selv, at blokk\u00e6den er afh\u00e6ngig af, at der hele tiden kommer nye blokke til k\u00e6den, for at k\u00e6den kan forts\u00e6tte. Sker det ikke, s\u00e5 siger det sig selv, at det er noget, der stopper, og s\u00e5 er der ikke mere at bygge videre p\u00e5.\n\nDette er dog ikke tilf\u00e6ldet med blockchain-teknologi. Her genereres der hele tiden nye blokke. Hvordan dette foreg\u00e5r, har en sammenh\u00e6ng med, hvilken protokol der er udgangspunktet for den relevante blockchain.\n\nGenerering af en ny blok er en tidskr\u00e6vende proces, og det er protokollen, der bestemmer, hvor lang tid det tager. I nogle tilf\u00e6lde tager det kun et par sekunder at generere en ny blok, mens det andre gange kan tage flere minutter.\n\nDet kan siges, at der er en anmodning om at tilf\u00f8je en ny blok til den allerede eksisterende blokk\u00e6de. Denne anmodning best\u00e5r af en r\u00e6kke trin, og de er som f\u00f8lger:\n\n \tNetv\u00e6rket modtager anmodningen om at generere en ny blok til blockchain. Den nye blok genereres gennem udf\u00f8relsen af en transaktion.\n \tTransaktionen verificeres af en node, der er tilg\u00e6ngelig p\u00e5 det aktuelle tidspunkt. S\u00e5 skal noden konkurrere med andre noder, for at f\u00e5 \"sin\" blok tilf\u00f8jet til blokk\u00e6den.\n \tKonkurrencen g\u00e5r ud p\u00e5 at pr\u00e6sentere den blok, der kan l\u00f8se et problem, som netv\u00e6rket har st\u00e5et med p\u00e5 det seneste. N\u00e5r netv\u00e6rket har bestemt, hvilke af de relevante blokke de har brug for, bekr\u00e6ftes transaktionen. Noden modtager ogs\u00e5 anerkendelse for sit arbejde.\n \tN\u00e5r transaktionen er bekr\u00e6ftet, tilf\u00f8jes blokken til den eksisterende blokk\u00e6de.\n\nHver ny blok har sine egne hashes\nMen hvad er det ved den nye blok, der g\u00f8r det muligt for netv\u00e6rket at tjekke, at det er den rigtige blok til den eksisterende blockchain?\n\nDet kan godt v\u00e6re lidt sv\u00e6rt, men denne proces handler mest om, at noderne skal n\u00e5 til enighed. De skal med andre ord se p\u00e5 de relevante blokke og blive enige om, hvilken der skal med i blokk\u00e6den.\n
ogs\u00e5 l\u00e6se<\/span>\nCryptomining - s\u00e5dan fungerer det<\/a> .<\/div>\nI forbindelse hermed spiller de nye blokkes hashs en vigtig rolle. Hash kan sammenlignes med et fingeraftryk. Med andre ord har alle de nye blokke deres eget fingeraftryk, og noderne unders\u00f8ger disse for at finde, hvilken der passer bedst.\n\nBlokkenes hash indeholder ikke kun information om \"sig selv\". Den indeholder ogs\u00e5 information, der g\u00f8r det muligt for noderne at spore det tilbage til den tidligere blok i blockchain-teknologien.\nDerfor er blockchain-teknologi vigtig\nEt af kendetegnene ved blockchain-teknologi er, at teknologien er decentraliseret. I praksis betyder det, at der ikke er en tredjepart involveret i processen, som det er tilf\u00e6ldet med for eksempel en traditionel bank.\nBankerne er baseret p\u00e5 centraliseret teknologi\nBeholder man en vis v\u00e6rdi i en traditionel bank, er der nogen, der sidder og tjekker dette hele tiden. De traditionelle banker er med andre ord baseret p\u00e5 det modsatte af blockchain-teknologi \u2013 her er teknologien centraliseret.\n\nDe fleste mennesker vokser op med at h\u00f8re, at den centraliserede teknologi (dvs. en traditionel spiller) altid er den sikreste. Men der er heller ikke rigtig garanti for total sikkerhed her. Traditionelle banker er stadig s\u00e5rbare over for angreb som hacking.\n\nDe fleste tager bankens ord for, at dine penge opbevares et sikkert sted. Og det er ikke fordi, vi pr\u00f8ver at sige, at det ikke er sandt. Vores pointe er, at sikkerhed og sikkerhed er relative begreber, og at det kan v\u00e6re lige s\u00e5 sikkert at opbevare dine penge hos en decentral akt\u00f8r.\n\nI forbindelse med centraliserede akt\u00f8rer kan der ogs\u00e5 stilles sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvordan de bruger kundernes data.\n
ogs\u00e5 l\u00e6se<\/span>\nKryptovaluta og sikkerhed - er krypto<\/a> sikker?<\/a><\/div>\n
<\/div>\nBlockchain-teknologien er decentraliseret\nDe blockchains, som kryptovalutaerne er baseret p\u00e5, er som bekendt decentrale. Det betyder blot, at det fulde ansvar ikke ligger hos \u00e9n akt\u00f8r. I stedet ligger det hos alle, der er en del af den relevante blockchain.\n\nI praksis betyder det, at blockchain-teknologien danner et separat netv\u00e6rk af mennesker. I fagsproget kan man bruge begrebet noder<\/em> om dette. Med andre ord er en node en af de personer, der danner dette netv\u00e6rk.\n\nDa en decentral akt\u00f8r ikke fungerer p\u00e5 samme m\u00e5de som en centraliseret akt\u00f8r, skal der findes en anden m\u00e5de at g\u00f8re det til et trygt og sikkert system. Dette g\u00f8res ved at forbinde noderne sammen ved hj\u00e6lp af kryptografi.\n\nKryptografien sikrer, at noderne er i stand til at kommunikere med hinanden, og det er det, der sikrer, at blockchain-teknologien er lige s\u00e5 sikker som en anden spiller, der er centraliseret.\nDette bruger blockchain-teknologi\nSom vi har set ovenfor, er de fleste kryptovalutaer i dag baseret p\u00e5 blockchain-teknologi. Men betyder det, at alle kryptovalutaer er n\u00f8jagtig ens? Men svaret p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er nej.\n\nNedenfor vil vi se n\u00e6rmere p\u00e5 de eksempler, vi n\u00e6vnte ovenfor - Bitcoin og Ether - og finde ud af, hvordan blockchain-teknologien fungerer for hver af disse.\nBlockchain-teknologi og Bitcoin\nNutidens blockchain-teknologi blev en del af markedet, da lanceringen af Bitcoin var en kendsgerning i 2008. Udvikleren Satoshi Nakamoto stod bag denne lancering. I forbindelse med blockchain-teknologien havde han taget udgangspunkt i id\u00e9en, der blev lanceret i 1982.\n\nI 2008 var verden i en finanskrise<\/a> , hvilket betyder, at Bitcoin blev lanceret, da vi var p\u00e5 vej ud af denne krise. P\u00e5 dette tidspunkt var tilliden til de traditionelle banker meget svag p\u00e5 grund af finanskrisen. Derfor var dette det perfekte tidspunkt at lancere Bitcoin.\n\nP\u00e5 dette tidspunkt var Bitcoin et alternativ til de traditionelle betalingsmidler. Tilliden til de traditionelle banker var heller ikke den bedste, og Satoshi Nakamoto brugte den til sin fordel. Derfor var der rigtig mange, der havde lyst til at pr\u00f8ve Bitcoin.\n\nMan kan derfor sige, at den f\u00f8rste brug af blockchain-teknologi var af \u00f8konomisk karakter. Til at begynde med fungerede blockchain-teknologien s\u00e5ledes som en slags fundament for et betalingssystem, der skulle v\u00e6re et alternativ til de traditionelle banker.\n\n[caption id=\"attachment_6724\" align=\"alignnone\" width=\"1024\"]![]()
N\u00e5r en finanskrise rammer \u00f8konomien, er der ingen steder at gemme sig \u2013 ja, m\u00e5ske uden for kryptovaluta.[\/caption]\nBlockchain-teknologi og Ether\nF\u00e5 \u00e5r efter Bitcoin blev lanceret, dukkede et nyt koncept op, der byggede p\u00e5 den samme blockchain-teknologi. Dette koncept fik navnet Ethereum, som b\u00e5de var en kryptovaluta og et separat netv\u00e6rk, der kunne bruges til mere end \u00e9t betalingssystem.\n\nI denne forbindelse er det vigtigt at skelne mellem kryptovalutaen og netv\u00e6rket. I dag omtales netv\u00e6rket som Ethereum, mens man har valgt at forkorte navnet en smule, n\u00e5r man refererer til kryptovalutaen. Den har f\u00e5et navnet Ether<\/em> .\n