Blokkæder

Hvis du nogensinde har været involveret i køb af kryptovaluta, har du sikkert hørt begrebet “blockchains”. Blockchains udgør selve fundamentet for kryptovaluta, og bidrager til, at betalingsmidlerne er både anonyme og sikre.

Men hvad er en blockchain hver dag, og hvordan fungerer den? Det vil vi nu forklare dig – så enkelt som muligt!

Hvad er blockchains?

En blockchain er en digital, distribueret regnskabsbog, hvor du kan se, spore og registrere transaktioner. Udtrykket er afledt af det engelske ord “blockchain”, og refererer til de mange blokke af information om transaktioner, der er knyttet sammen.

For en kryptovaluta som Bitcoin vil der blive oprettet en ny blok ca. hvert tiende minut. Heri vil data om alle de sidst verificerede transaktioner fremkomme. I hver blok vil der også være data om den forrige blok, så alle blokkene kan forbindes i en slags kæde.

Decentraliseret regnskabsbog

En blockchain er også decentraliseret. Det betyder, at kontrollen over de forskellige transaktioner ikke er centraliseret hos en centralbank eller noget andet statsligt organ.

I stedet bliver opgaven med at verificere transaktionerne fordelt til brugerne i netværket. Netværket kaldes ofte et peer-to-peer-netværk.

De, der påtager sig jobbet med at verificere transaktioner, kaldes ofte minearbejdere. Når du laver minedrift, har du som regel et grafikkort, der tager sig af selve processen. Du bliver typisk belønnet med kryptovaluta for dit arbejde.

Transaktioner i blockchains

En transaktion i en blockchain kan for eksempel være overførsel af Bitcoin eller en anden valuta, mellem to forskellige parter.

Transaktionen foregår ved, at afsender sender penge til modtager, hvilket sker ved, at afsender underskriver en besked vedrørende transaktionen med sin private nøgle. Meddelelsen giver data om beløb, modtagers adresse (nøgle) og afsenderens saldo.

Beskeden om transaktionen distribueres derefter til netværket, hvor minearbejdere påtager sig arbejdet med at verificere transaktionen.

Hvordan fungerer verifikation af blockchain-transaktioner?

Blockchains er således distribuerede, digitale og dynamiske regnskabsbøger eller databaser. Regnskab og verifikation af transaktioner udføres i disse databaser ved hjælp af noder, der bruger kryptografi. Noderne verificerer alle ændringer og nye transaktioner.

En node kan beskrives som en computer, hvor filer med transaktioner registreres. To minearbejdere har normalt den samme fil på deres respektive pc’er, da filen er distribueret. Når en bruger foretager en betaling, vil begge disse noder modtage oplysningerne.

Begge minearbejdere vil konkurrere om at være de første til at verificere, at du har penge (i cryptocurrency) til at dække transaktionen, såvel som det gebyr, minearbejderen opkræver.

Den første minearbejder, der udfører jobbet, informerer om logikken, der blev fulgt for at verificere transaktionen, for at opnå bevis for arbejde. Hvis den anden minearbejder er enig, vil alle filer blive opdateret.

Bitcoin først ud til at implementere blockchains

Hvis vi ser på blockchains i et historisk perspektiv, var Bitcoin den første til at implementere og anvende blockchains i praksis. Da Bitcoin blev lanceret i 2009, var dette banebrydende.

Samtidig er det værd at bemærke, at der er blevet eksperimenteret med blockchains siden 1980’erne. Det var David Chaum, der først kom op med ideen om blockchains i 1982. Dette koncept blev derefter viderearbejdet af W. Scott Sornetta og Stuart Haber ud over 90’erne.

I 2008 begyndte Satoshi Nakamato arbejdet med at implementere blockchains, og i 2009 blev Bitcoin lanceret af den samme person (eller gruppe af mennesker). Det vides ikke med sikkerhed, hvem Nakamato er, eller om det er en eller flere personer.

Bitcoin bruger Proof of Work-protokollen, vi beskrev ovenfor. Andre kryptovalutaer kan have andre protokoller, såsom Proof of Stake. Der vil minearbejderen blive belønnet for indsats, frem for arbejde.

Blokkæder har modstand mod forandring

En af de ting, der gør blockchains så specielle, er, at de er modstandsdygtige over for dataændringer, der er blevet lagret i databasen (“regnskabsbogen”). Alle data, der er gemt, kan ikke ændres uden at skulle ændre alle andre data, der blev gemt efterfølgende.

Det betyder, at det er næsten umuligt at ændre data i praksis. Hvis en transaktion har fundet sted, kan du derfor ikke modsige dette på nogen måde.

Hvordan er blockchains bygget?

Blokkæder består af en række transaktioner, der er arrangeret i lange, sammenhængende blokke. I begyndelsen af kæden er der en såkaldt parent block, også kaldet “blok 0” eller “parent block”. Når der er gemt nok data i denne blok, vil den være færdig.

Blokke i en blokkæde består også af unikke notch-værdier, numeriske værdier og et timestempel. Yderligere blokke tilføjes fra tid til anden til kæden. Dette tidsinterval kan variere, men for Bitcoin dannes en ny blok hvert tiende minut.

I hoveddelen af blokken, altså hoveddelen, finder vi alle transaktionerne. I hovedet finder vi tidsstemplet, en numerisk værdi, der kun bruges én gang, og en notch-værdi, der refererer til den overordnede blok. Hver blok refererer også til den foregående blok, så der i praksis dannes en kæde.

Sikkerhed for overførsler i blockchains

Sikkerheden for transaktioner sendt via en blockchain vil blandt andet afhænge af den digitale signatur, også kendt som PKI eller Public Key Infrastructure. Hvis du ejer Bitcoin eller en anden kryptovaluta, gemmes dine aktiver i din private kryptovalutanøgle.

De oplysninger, du sender, kan ses af modtageren og andre på netværket via din offentlige nøgle. Transaktioner på blockchains er generelt meget sikre, da du får en stor portion anonymitet – så længe du ikke mister din private kryptonøgle.

Vil du købe cryptocurrency?

[etoro]

Blockchains er fascinerende teknologi, der danner grundlag for blandt andet kryptovaluta. Med kryptovalutaer og blockchains kan du sende transaktioner til modtagere via en distribueret database, og minearbejdere verificerer transaktionen.

Transaktioner på blockchains er ikke centraliserede hos myndigheder eller banker, og kaldes derfor ofte “decentraliserede”. Så længe du er god til at passe på din private kryptonøgle, er overførsler på blockchains både sikre og brugervenlige.

Du kan købe cryptocurrency i dag og prøve det selv.

FAQ

[sc_fs_multi_faq headline-0=”h2″ question-0=”Bruker all kryptovaluta blokkjeder?” answer-0=”All kryptovaluta bruker blokkjedeteknologi, noe som omfatter både Ethereum, Dogecoin, Monero og Bitcoin – for å nevne noen.” image-0=”” headline-1=”h2″ question-1=”Hvilken blokkjede er raskest?” answer-1=”Det finnes ulike typer blokkjeder, og Solana regnes for å være den raskeste.” image-1=”” headline-2=”h2″ question-2=”Hvem styrer en blokkjede?” answer-2=”En blokkjede styres ikke av en sentral makt eller bank. Det er brukerne selv som kontrollerer transakjsonene.” image-2=”” count=”3″ html=”true” css_class=””]