Blockchain

Når du arbejder med forskellige former for digital valuta, skal du sætte dig ind i en række begreber. En af dem er begrebet blockchain .

Blockchain er norsk for det engelske udtryk blockchain , som nogle måske foretrækker at bruge. Begrebet blockchain er dog lige så almindeligt her i landet. Men sådan fungerer det – man forsøger at finde en norsk oversættelse, og i dette tilfælde er den blevet accepteret.

Hvis du er relativt ny i spillet, så er det ikke sikkert, at du har helt styr på præcis, hvad en blockchain er endnu. Men det er en type teknologi, som mange digitale valutaer er baseret på. Med digital valuta mener vi for eksempel kryptovaluta.

Nedenfor vil vi se nærmere på denne teknologi, og besvare nogle vigtige spørgsmål, der ofte opstår i forbindelse hermed. Hvad er en blockchain egentlig, og hvordan fungerer den egentlig?
Hvad er en blockchain?
Blockchain er som nævnt et begreb, der ofte bruges i forbindelse med kryptovaluta. Og det er også det, der bliver udgangspunktet for denne artikel.

Blockchain er en type teknologi, der udgør mange af de mest populære kryptovalutaer. Kryptovaluta Bitcoin og Ether er nogle gode eksempler på dette. Men hvad er blockchain-teknologi egentlig?

Blockchain-teknologi kan sammenlignes med virtuelle kasser, der giver folk mulighed for at gemme nødvendig information. Oplysningerne bruges derefter til at registrere, spore og synliggøre information om alle transaktioner, der foretages digitalt. Det er en slags regnskabsbog.

De forskellige blokke i blokkæden er forbundet med hinanden takket være kryptografi. Dette er en praktisk teknik, der giver udviklere mulighed for at skjule information, de ikke ønsker, at andre skal have adgang til. Og kun få har adgang til nøglen.
Historien om blockchain-teknologi
Historien om blockchain-teknologi går flere årtier tilbage. Den allerførste gang, denne teknologi blev nævnt, var i 1982. Og da vi er i 2021 i skrivende stund, betyder det, at der er tale om en teknologi, der er næsten 40 år gammel.

Men på trods af, at der var nogle, der begyndte at forske i det allerede i 1982, betyder det ikke, at det blev en naturlig del af branchen med det samme. Faktisk gik der hele 9 år, før det skete. Først i 1991 kom forslaget om at bruge blockchain-teknologi.

Der skulle dog gå nogle år endnu, før forslaget blev ført ud i livet. Dette skete først i 2008, hvor Bitcoin blev lanceret . Bitcoin er en kryptovaluta, som er kendt for de fleste, da dette er en af de mest populære kryptovalutaer, vi har i 2021.

I 2021 kan brugen af blockchain-teknologi nærmest betegnes som normal i forbindelse med udviklingen af kryptovaluta. Grunden til dette er, at langt de fleste kryptovalutaer, som vi har i dag, er bygget op netop af blog chain teknologi.
Sådan fungerer blockchain-teknologi
Nu har vi bestemt, hvad en blockchain er, og hvad denne teknologi har været igennem indtil i dag. Men hvordan fungerer denne teknologi egentlig nu?
Nye blokke genereres hele tiden
Det siger sig selv, at blokkæden er afhængig af, at der hele tiden kommer nye blokke til kæden, for at kæden kan fortsætte. Sker det ikke, så siger det sig selv, at det er noget, der stopper, og så er der ikke mere at bygge videre på.

Dette er dog ikke tilfældet med blockchain-teknologi. Her genereres der hele tiden nye blokke. Hvordan dette foregår, har en sammenhæng med, hvilken protokol der er udgangspunktet for den relevante blockchain.

Generering af en ny blok er en tidskrævende proces, og det er protokollen, der bestemmer, hvor lang tid det tager. I nogle tilfælde tager det kun et par sekunder at generere en ny blok, mens det andre gange kan tage flere minutter.

Det kan siges, at der er en anmodning om at tilføje en ny blok til den allerede eksisterende blokkæde. Denne anmodning består af en række trin, og de er som følger:

Netværket modtager anmodningen om at generere en ny blok til blockchain. Den nye blok genereres gennem udførelsen af en transaktion.
Transaktionen verificeres af en node, der er tilgængelig på det aktuelle tidspunkt. Så skal noden konkurrere med andre noder, for at få “sin” blok tilføjet til blokkæden.
Konkurrencen går ud på at præsentere den blok, der kan løse et problem, som netværket har stået med på det seneste. Når netværket har bestemt, hvilke af de relevante blokke de har brug for, bekræftes transaktionen. Noden modtager også anerkendelse for sit arbejde.
Når transaktionen er bekræftet, tilføjes blokken til den eksisterende blokkæde.

Hver ny blok har sine egne hashes
Men hvad er det ved den nye blok, der gør det muligt for netværket at tjekke, at det er den rigtige blok til den eksisterende blockchain?

Det kan godt være lidt svært, men denne proces handler mest om, at noderne skal nå til enighed. De skal med andre ord se på de relevante blokke og blive enige om, hvilken der skal med i blokkæden.

I forbindelse hermed spiller de nye blokkes hashs en vigtig rolle. Hash kan sammenlignes med et fingeraftryk. Med andre ord har alle de nye blokke deres eget fingeraftryk, og noderne undersøger disse for at finde, hvilken der passer bedst.

Blokkenes hash indeholder ikke kun information om “sig selv”. Den indeholder også information, der gør det muligt for noderne at spore det tilbage til den tidligere blok i blockchain-teknologien.
Derfor er blockchain-teknologi vigtig
Et af kendetegnene ved blockchain-teknologi er, at teknologien er decentraliseret. I praksis betyder det, at der ikke er en tredjepart involveret i processen, som det er tilfældet med for eksempel en traditionel bank.
Bankerne er baseret på centraliseret teknologi
Beholder man en vis værdi i en traditionel bank, er der nogen, der sidder og tjekker dette hele tiden. De traditionelle banker er med andre ord baseret på det modsatte af blockchain-teknologi – her er teknologien centraliseret.

De fleste mennesker vokser op med at høre, at den centraliserede teknologi (dvs. en traditionel spiller) altid er den sikreste. Men der er heller ikke rigtig garanti for total sikkerhed her. Traditionelle banker er stadig sårbare over for angreb som hacking.

De fleste tager bankens ord for, at dine penge opbevares et sikkert sted. Og det er ikke fordi, vi prøver at sige, at det ikke er sandt. Vores pointe er, at sikkerhed og sikkerhed er relative begreber, og at det kan være lige så sikkert at opbevare dine penge hos en decentral aktør.

I forbindelse med centraliserede aktører kan der også stilles spørgsmålstegn ved, hvordan de bruger kundernes data.

Blockchain-teknologien er decentraliseret
De blockchains, som kryptovalutaerne er baseret på, er som bekendt decentrale. Det betyder blot, at det fulde ansvar ikke ligger hos én aktør. I stedet ligger det hos alle, der er en del af den relevante blockchain.

I praksis betyder det, at blockchain-teknologien danner et separat netværk af mennesker. I fagsproget kan man bruge begrebet noder om dette. Med andre ord er en node en af de personer, der danner dette netværk.

Da en decentral aktør ikke fungerer på samme måde som en centraliseret aktør, skal der findes en anden måde at gøre det til et trygt og sikkert system. Dette gøres ved at forbinde noderne sammen ved hjælp af kryptografi.

Kryptografien sikrer, at noderne er i stand til at kommunikere med hinanden, og det er det, der sikrer, at blockchain-teknologien er lige så sikker som en anden spiller, der er centraliseret.
Dette bruger blockchain-teknologi
Som vi har set ovenfor, er de fleste kryptovalutaer i dag baseret på blockchain-teknologi. Men betyder det, at alle kryptovalutaer er nøjagtig ens? Men svaret på dette spørgsmål er nej.

Nedenfor vil vi se nærmere på de eksempler, vi nævnte ovenfor – Bitcoin og Ether – og finde ud af, hvordan blockchain-teknologien fungerer for hver af disse.
Blockchain-teknologi og Bitcoin
Nutidens blockchain-teknologi blev en del af markedet, da lanceringen af Bitcoin var en kendsgerning i 2008. Udvikleren Satoshi Nakamoto stod bag denne lancering. I forbindelse med blockchain-teknologien havde han taget udgangspunkt i idéen, der blev lanceret i 1982.

I 2008 var verden i en finanskrise , hvilket betyder, at Bitcoin blev lanceret, da vi var på vej ud af denne krise. På dette tidspunkt var tilliden til de traditionelle banker meget svag på grund af finanskrisen. Derfor var dette det perfekte tidspunkt at lancere Bitcoin.

På dette tidspunkt var Bitcoin et alternativ til de traditionelle betalingsmidler. Tilliden til de traditionelle banker var heller ikke den bedste, og Satoshi Nakamoto brugte den til sin fordel. Derfor var der rigtig mange, der havde lyst til at prøve Bitcoin.

Man kan derfor sige, at den første brug af blockchain-teknologi var af økonomisk karakter. Til at begynde med fungerede blockchain-teknologien således som en slags fundament for et betalingssystem, der skulle være et alternativ til de traditionelle banker.

[caption id="attachment_6724" align="alignnone" width="1024"] Når en finanskrise rammer økonomien, er der ingen steder at gemme sig – ja, måske uden for kryptovaluta.[/caption]
Blockchain-teknologi og Ether
Få år efter Bitcoin blev lanceret, dukkede et nyt koncept op, der byggede på den samme blockchain-teknologi. Dette koncept fik navnet Ethereum, som både var en kryptovaluta og et separat netværk, der kunne bruges til mere end ét betalingssystem.

I denne forbindelse er det vigtigt at skelne mellem kryptovalutaen og netværket. I dag omtales netværket som Ethereum, mens man har valgt at forkorte navnet en smule, når man refererer til kryptovalutaen. Den har fået navnet Ether .

Udvikleren Vitalik Buterin stod bag denne lancering. Og det, der adskiller blockchain-teknologien i Ether fra blockchain-teknologien i Bitcoin, er, at denne blockchain-teknologi også indeholder noget, der hedder smarte kontrakter.

Det er de smarte kontrakter, der gør det muligt at bruge Ethereum som noget mere end blot et betalingsmiddel. De smarte kontrakter gør det muligt at lave en række decentrale applikationer, som ikke har noget med kryptovaluta at gøre.

[main]
Blockchain-teknologi har et stort potentiale
Ovenfor har vi set på noget af, hvad blockchain-teknologien bruges til i dag. I de fleste tilfælde bruges det til noget, der har et link til en form for digital valuta. Det bruges for eksempel i kryptovalutaerne Bitcoin og Ether.

Udvikleren bag kryptovalutaen Ether har også brugt smarte kontrakter i sin kildekode, så han har også udviklet Ethereum-netværket, der kan bruges til at udvikle andre typer applikationer.

Derfor kan man sige, at blockchain-teknologi er en type teknologi, der har et meget stort potentiale. Selvom det er mest almindeligt i forbindelse med digital valuta som fx kryptovaluta, betyder det ikke, at det er det eneste, det kan bruges til.

Blockchain-teknologi kan bruges til at sikre de fleste værdier, så det bliver spændende at følge, hvordan fremtidens blockchain-teknologi vil udvikle sig. Vi lever trods alt i en verden, der konstant udvikler sig på en række områder!
Hvordan man udvikler cryptocurrency ved hjælp af blockchain-teknologi
Er du en af dem, der virkelig lader dig fascinere med blockchain-teknologi? Måske har du endda en lille iværksætter i maven? Så vil du måske prøve at udvikle noget ved hjælp af blockchain-teknologi.

En af de enkleste ting, du kan udvikle baseret på blockchain-teknologi, er, ikke særlig overraskende, kryptovaluta. Med det mener vi ikke at det er lige så “let” som fx at trække vejret, det er noget de fleste instinktivt kan. Men det er ikke tilfældet med blockchain-teknologi.

Først skal du forstå, hvordan blockchain-teknologi fungerer i praksis, og så er denne artikel nok en god ressource. Når du har fundet ud af det, skal du bare gå mere i detaljer om, hvordan du udvikler kryptovaluta. Og det er måske det enkleste.

Grunden til at det er “simpelt” er, at de fleste kryptovalutaer er baseret på open source. Det er med andre ord kildekoder, der er åbne for alle. I praksis betyder det, at du kan tage udgangspunkt i dette, foretage de ændringer, du ønsker, og lancere det som en separat kryptovaluta!